Lotte
Lotte, som er den ældste af hestene, fik vi på en sjov måde.
Vi boede på det tidspunkt stadigvæk i Voerladegård
Vi havde været en tur på internettet for at søge efter en hest, fordi jeg var begyndt at interessere mig for heste. På nettet fandt vi så en Nordbakke, som dog ikke helt svarede til forventningerne, men ham vi snakkede med (fra Hjallerup) ville beholde vores telefonnummer.
Pludselig en dag ringede han så, og fortalte at nu havde han hesten der passede til mig.
”Det er simpelthen mælkemandens hest” sagde han, og med det, mente han, at det var hesten der både kunne rides på, og trække vogn, og var trafikvant.
Vi tog så til Hjallerup, og jeg blev forelsket i Lotte lige med det samme. Vi var ude og køre en tur i hestevogn, og så var Lotte købt.